Luk igen

Login til "Mine sider"

Glemt din adgangskode? Klik her

OpenNet søger en IT Solution Architect til fremtidens digitale infrastruktur

Er du klar på en udfordring?

Vil du være med til at sikre lynhurtigt internet til endnu flere personer og virksomheder? Kan du med dine kompetencer og gå-på-mod være med til at sikre at OpenNet hele tiden er IT teknisk lead? Har du en naturlig nysgerrighed og er god til at stille spørgsmål? Stræber du efter at skabe de bedste løsninger både for vores samarbejdspartnerne og dine kolleger?

Så tilbyder vi i OpenNet en fantastisk mulighed for at være med på en rejse, hvor vi udfordrer den hidtidige struktur i telebranchen ikke mindst IT teknisk. OpenNets erklærede mål har hele tiden været at gøre åbningen af fibernettet til en fælles opgave for alle fiberselskaber i Danmark. På baggrund af vores positive udvikling har vi således en nyoprettet stilling, hvor du vil få ansvar, en høj grad af fleksibilitet og medbestemmelse.

Bring din faglighed i spil i en virksomhed med ambitioner og iværksætterånd
I OpenNet kan vi tilbyde en unik mulighed for at være med i en virksomhed med en positiv iværksætterånd. Vi er et selvstændigt selskab, men ejet af en af Danmarks største energikoncerner, nemlig Norlys.

OpenNet arbejder for at få mange udbydere på fibernettene i store dele af Danmark, hvilket skaber flere muligheder for husstande såvel som virksomheder for at få hurtigt fibernet. I en periode med nedlukning, er det blevet klart, hvor vigtigt en hurtig og stabil internetforbindelse er, når man skal klare alt hjemmefra. Vi er derfor også stolte over at være med til at skabe et større udbud af tjenesteudbydere på fibernettene i en verden hvor lynhurtigt internet er en vigtig livsnerve.

Du vil blive en del af et dynamisk hold bestående af 13 engagerede kollegaer. Du får derfor rig mulighed for at sætte dit helt eget aftryk på både stillingen, men bestemt også – i fællesskab med dine nye kolleger – på selskabet. Så du kan i høj grad glæde dig til en stilling i en organisation, hvor du fra dag ét får mulighed for at få ansvar samt udvikle dig både fagligt og personligt.

Skaber sammenhæng mellem IT og forretning
Du kommer til at indgå i vores IT team, men kommer også til at arbejde tæt med øvrige kollegaer og samarbejdspartnere. Med din tekniske viden og evner skal du være med til at binde vores samarbejdspartneres forretningsbehov med IT. Leverandøren af vores IT-platform har hovedsæde i London.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive:
• Udarbejde løsningsdesigns bl.a. API specifikationer, GUI design og datamodellering
• Lede og varetage udviklingsopgaver
• Facilitere IT relaterede workshops med vores samarbejdspartnere
• Lede fejlsøgning af IT relaterede incidents
• Give vores samarbejdspartnere sparring på deres ønsker til udvikling
• Dialog med leverandører i forhold til videreudvikling af vores IT-systemer

Du bliver en del af en entusiastisk og udviklingsorienteret virksomhed, hvor vi alle hver dag arbejder sammen om at skabe resultater og udvikle fremtidens digitale infrastruktur. Et godt arbejdsmiljø er et stort fokusområde i vores organisation, da vi tror på, at vi yder mere og performer bedre, når vi trives. Du kan derfor se frem til at blive en del af en organisation, hvor der er højt til loftet og fokus på den personlige og faglige udvikling hos den enkelte medarbejder.

Nysgerrig selvstændig og resultatfokuseret med stærke samarbejdsevner
Du er en udviklingsorienteret, imødekommende og energisk person, som kan betegnes som lidt af en fagspecialist, da du elsker IT og de muligheder den bringer med sig. Derudover kan du trives i et til tider hektisk miljø, hvor der er mange opgaver som du tager ansvar for, arbejder selvstændigt med, selv skal kunne prioritere imellem og få fulgt op på. Derfor skal du kunne tage lederskab over egne såvel som tværgående opgaver. Vi har stort fokus på et godt samarbejde internt såvel som eksternt, så det er vigtigt at du er god til at kommunikere positivt, har gode samarbejdsevner og kan indgå i teams.

Derudover forventer vi, at du:
• Er uddannet IT-ingeniør, datalog eller lignende
• Har god forretningsforståelse
• Mestrer engelsk i både skrift og tale
• Brænder for at arbejde i og præge udviklingen i en iværksættervirksomhed

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål eller er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OpenNet ved Programchef René Skjøde Andersen på 40109110.

Ansøgningsfrist
Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV til info@opennet.nu allerede i dag og skriv ”IT Solution Architect” i emnefeltet.
Ved at sende en mail til ovenstående mailadresse, giver du samtidig dit samtykke til at vi opbevarer dine persondata. Vi opbevarer dine persondata i op til 6 måneder, hvorefter de slettes.