Onefiber og Altibox indgår samarbejdsaftale

10/02, 2022

Onefiber og Altibox indgår samarbejdsaftale

Den norskejede tjenesteudbyder Altibox har indgået en aftale med Onefiber om adgang til selskabets fibernet. Det er to virksomheder, som har fokus på privatmarkedet. Altibox har et bredt produktudbud med TV, internet og mobilabonnement rettet mod private slutbrugere, mens Onefiber er GlobalConnects fibernet til privatmarkedet.

Administrerende direktør i Altibox, Søren Harding, fortæller, at det nye samarbejde er et godt match:

”Der er god synergi mellem vores fokusområder, og samtidig giver det mening for os som udbyder, at vi kan være med til at levere underholdning i særklasse til områder, der ikke tidligere har været dækket med fibernet.”

Peter Bredgaard, der er ansvarlig for Onefibers udbygning i Danmark, istemmer og tilføjer: 

”Det er Onefibers mission at være til stede med vores nye og lynhurtige fibernet der, hvor andre ikke er. Vi arbejder på at kunne levere fibernet til 100.000 adresser over de kommende år, og vi forventer at kunne tilbyde Altibox’ produkter på vores fibernet fra efteråret 2022.”


Endnu et samarbejde via OpenNet
Aftalen mellem Onefiber og Altibox er kommet i stand via OpenNets platform, og det er ikke nyt for de to selskaber at indgå samarbejdsaftaler igennem brancheplatformen. 

”Vi ser særligt effekten af vores platform, når netejere og tjenesteudbydere, som allerede er integreret på vores platform, endnu nemmere kan indgå nye aftaler. Formålet er netop at gøre samarbejdet nemmere, så flere virksomheder og husstande kan få flere valgmuligheder, når der skal vælges TV og internet,” fortæller direktør i OpenNet, Henrik Møller Nielsen, afslutningsvis.

Om Onefiber by GlobalConnect
Onefiber er GlobalConnects satsning på privatmarkedet, og er et selskab som udbygger fibernet til private kunder en lang række steder i Danmark. Onefiber er en del af GlobalConnect, som er et førende teknologi- og datakommunikationsselskab i Nordeuropa.

Om Altibox
Altibox er en norskejet virksomhed, som hører under energikoncernen Lyse Energi med hovedsæde i Stavanger. I 2008 etablerede Altibox sig i Danmark og har i dag kunder i det meste af Jylland via samarbejde med lokale energi-/fiberselskaber. Altibox i Danmark og Norge har tilsammen over 750.000 glade TV og Internet kunder.

Om OpenNet
OpenNet åbner fibernettene i Danmark og driver en platform, som gør det nemmere for tjenesteudbydere og netejere at samarbejde. OpenNet har været i drift siden 2019 og nærmer sig allerede en dækning på 1 million adresser. OpenNet er et selvstændigt selskab, som er ejet af en af Danmarks største energikoncerner, Norlys.

Yderligere information

Søren Harding, administrerende direktør i Altibox, tlf. 5313 2270
Peter Bredgaard, ansvarlig for Onefibers udbygning i Danmark, tlf 3010 0599 
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet, tlf. 9115 1515

 

 

Kontakt os i dag

Er du netejer eller udbyder af internet eller andre IP-baserede produkter og ydelser, og ønsker du at vide mere om OpenNet? Så er du velkommen til at kontakte os.